Kort om fægtning

Våben i sportsfægtning

I moderne fægtning anvendes tre forskellige våben. Kårde, fleuret og sabel.

Våben

Fleuret

Træffelt på fleuret

Længde: Max. 110 cm. Heraf er bladet 90 cm. Træffelt: Torsoen Type: Stikvåben. Touchevægt: 500 g. Angrebsret: Ja.

Fleuretten er på mange områder en let udgave af kården, men bl.a. pga. det reducerede træffelt og reglen om angrebsret er fægtestilen anderledes på fleuret end på kårde. Generelt er tempoet højere i fleuretkampe end i kårdekampe, og der er mere klingekontakt (dvs. parader).

Fleuretten har fået sit navn fra det stykke læder man i gamle dage viklede om spidsen på fleuretterne. Det lignede nemlig en sammenfoldet blomst.

Når der fægtes elektrisk på fleuret bære fægterne en elvest, og kun touché der rammer vesten registres som gyldige.

Kårde

Træffelt på kårde

Længde: Max. 110 cm. Heraf er bladet 90 cm. Træffelt: Hele kroppen Type: Stikvåben Touchevægt: 750 g. Angrebsret: Nej.

Dette er den moderne udgave af det oprindelige duelvåben. På kårde skal kontakten i spidsen af kården trykkes ind med mere end 750 g før der afgives touché – det skulle efter sigende være det samme som der skal til for at gennembryde huden nok til at trække blod.

På kårde er der ingen regler om angrebsret. Hvis begge fægtere angriber og får touché, får begge fægtere et point.

Kården er det tungeste og det langsomste af de tre våben. Da der samtidigt ikke er nogen regler om angrebsret, er der ofte mindre klingekontakt end det er tilfældet hos fleuretterne.

Sabel

Træffelt på sabel

Længde: Max. 105 cm. Heraf er bladet 88 cm. Træffelt: Alt over bæltestedet Type: Slagvåben Touchevægt: – (ingen kontakt der skal trykkes ind). Angrebsret: Ja.

Sablen adskiller sig fra de to andre våben i moderne fægtning ved at det er et slagvåben. Den moderne sabel minder ikke meget om den ryttersabel den oprindeligt er udviklet ud fra.

Sablen er kendetegnet ved at være det hurtigste af de tre våben, det er også det mindst udbredte våben herhjemme.

Når der fægtes elektrisk bære fægterne elvest, og elektrisk ledende handsker og maske, således at kun touché på disse dele registres som gyldige. Touché på øvrige områder afbryder kampen.

Udstyr

Masken

Masken dækker for ansigtet, og har for det meste et metalgitter foran ansigtet. Der er i de sidste par år foretaget forsøg med masker med en plexiglas front, men de har indtil videre ikke været nogen succes.

Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N. Det checkes ofte før turneringerne at maskerne lever op til dette krav.

Sabelfægterne anvender specielle masker, der er elektrisk ledende, idet slag mod masken giver touché i sabel, og derfor skal kunne registreres.

Jakken

Jakkerne er ofte lavet af de samme kunststoffer man anvender til at fremstille skudsikre veste med. De skal kunne klare et tryk på 800 N. Mens jakkerne tager af for de værste stød, og sikre mod at fægterne kommer alvorligt til skade så forhindre de ikke blå mærker.

Bukserne

Fægtebukser er knæbukser. De skal ligesom jakken kunne modstå et tryk på 800N.

Plastron

En vest, der dækker brystet og den ene arm. Denne er ikke et krav i Danmark, undtagen til internationale turneringer. En plastron skal kunne modstå et tryk på 800 N.

Handske

Fægtere bærer en handske på den våbenføre hånd. Handsken er som regel af læder. Det skal bemærkes at fægterne efter hver kamp giver modstanderen hånd med den hånd der ikke har handske på.

Sabelfægter skal enten have en speciel handske, eller en manchet, for at slag på hånden kan registreres af det elektriske system der er standard i dag.

El-vest

Både fleuret og sabelfægtere bære en elektrisk ledende vest udenpå fægtedragten for at stød mod det gyldige træffelt kan registreres.

Sabelfægternes el-vest er med ærmer, mens fleuret el-vesten kun dækker torsoen.

Ledning

For at stød med sabel, fleuret eller kårde kan registreres, skal våbenet forbindes med et meldeapparat. Derfor render fægterne rundt med en ledning, der går fra våbnet, ind gennem ærmet og ud bagpå, hvor den enten kobles til en ledning på pisten – eller til en sender.

Pisten

Pisten
Den bane der fægtes på kaldes en piste. Den er 14 m lang, og 2 m bred. Til kårde og fleuret turneringer er pisten som regel lavet af kobber eller aluminium, og forbundet til jord. Dette sikre at stød i gulvet ikke bliver registreret.

På pisten er der en markering 2 m på hver side af midten – dette markere hvor fægterne skal placere sig ved kampens start, og efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie 2 m fra enden af banen. Hvis en fægter træder udenfor en af pistens sider standses kampen; hvis fægteren er udenfor med begge fødder skal han desuden gå 1 m tilbage.

Hvis fægteren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det som var han ramt.