Kom med

Lad børnene sidde i en rundkreds to og to bag hinanden. Et af børnene løber rundt om kredsen og prikker en af de siddende på skulderen og siger: “Kom med”.

Både den prikkede og den, som sidder foran, skal springe op og løbe med rundt. De to, som først når rundt, sætter sig på den ledige plads i række bag hinanden, og den tredje, som kom sidst, skal nu løbe rundt og prikke.

Variation

Der kan enten råbes: “Kom med” eller “Den anden vej”. I sidste tilfælde skal de to siddende børn begge løbe den anden vej rundt i forhold til den prikkende.

Man kan råbe både “Kom med” og “Den anden vej”. I givet fald, skal den som prikkes løbe samme vej som ham, der prikker, medens den, som sidder foran, skal løbe den anden vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.