Kan du lide din nabo?

Alle deltagerne stiller sig i en rundkreds i hvert sit tøndebånd eller på en avisside. En person er Jokeren, denne stiller sig i midten af rundkredsen uden tøndebånd / avisside.

Jokeren spørger nu en person i kredsen: “Kan du lide din nabo?”.

Hvis personen svarer “nej”, skal de to personer ved siden af den adspurgte bytte plads. Samtidig skal Jokeren forsøge at komme først i en af de nu (midlertidigt) frie tøndebånd.

Jokeren må ikke stå tættere på den adspurgte end afstanden mellem de to personer der skal bytte plads – det vil evt. sige at Jokeren skal blive stående i midten af rundkredsen afhængigt af deltager antallet. Således burde chancen være lige stor for alle tre.

Hvis den adspurgte person svarer “ja”, skal han tilføje: “Men jeg kan ikke lide dem med….. (hvide sokker / sort hår / brune øjne/ over 12 år eller lignende.)”. De deltagere, der passer til beskrivelsen, skal nu bytte pladser, og Jokeren skal forsøge at tage en af pladserne i befrielse.

Den, der ikke når at få en plads, er den (ny) Joker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *